Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K

Arkitekt:

Ludvig Fenger og Erik Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Odense og Køge var først med elektricitetsforsyningen i Danmark i 1891. Men allerede året efter fulgte København trop med Gothersgade el-værk. Det producerede jævnstrøm ved hjælp af opretstående stempeldampmaskiner og havde som de følgende værker, Vestre og Østre, en kapacitet på et par tusinde kilowatt.
Arkitektonisk forholdt værket sig helt til 1800-tallets normer for lødigt industribyggeri. Især dets annex fra 1904 havde et overlegent og eksklusivt udformet interiør, der bortset fra maskinerne er bevaret efter senere restaureringer. Væggene i det høje, funktionsbestemte rum fremstår i kølige, hvidglaserede sten, som også er anvendt i den blotlagte loftkonstruktions brede kuppelhvælv udspændt mellem de fritliggende stålgitterdragere. Sammen med hovedtavlernes marmorplader og messinginstrumenterne udgjorde rummet en ypperlig ramme for elektricitetsproduktionen. Man kunne også sige, funktionalismen allerede blev født på dette tidspunkt.
Dele af det gamle kraftværk er i 1998 restaureret af Erik Møllers Tegnestue, der har indrettet en skuespilscene for Det Kongelige teater i lokalerne.
Opførelsesdata

Årstal: 1903 - 1904
Bygningsændringer og ombygninger:
Gothersgade el-værk oprettet 1892. Annexet opført 1904. Elektricitetsproduktionen er indstillet. Værket har fungeret som udstillingssted. Restaureret til skuespilscene for Det Kongelige Teater af Erik Møllers Tegnestue 1998.

Adresse

Adelgade 10
DK-1304 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Københavns Belysningsvæsen og Kulturministeriet

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Elværk, nu teaterscener

Referencer
Jørgen Sestoft: Danmarks Arkitektur. Arbejdets bygninger. Gyldendal, 1979. Arkitektur DK 6/7-1986, side 262. "
Links



Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K
Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K
Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K
Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K
Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K
Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K
Gothersgade Elektricitetsværk (Turbinehallerne), København K

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE