København, Nyhavn 18

Arkitekt:

Erik Møllers Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Danmarks Nationalbank købte i 1969 denne ejendom i Nyhavn 18 med det formål at indrette den til ophold for udenlandske kunstnere og videnskabsfolk, der kommer til landet for at holde udstillinger, forelæsninger og lignende som inspiration for det danske kulturmiljø.
Huset er oprindeligt opført i samme stil som nabobygningerne i tre etager med en to fags frontespice i 1770. Men i 1846 blev det forhøjet med en fjerde etage og en mansard. Det var i denne ubestemmelige og karakterløse forfatning, Erik Møllers Tegnestue blev bedt om at istandsætte huset til den ny funktion.
Tegnestuen simplificerede husets udseende ved at fjerne kvistene og erstatte mansarden med en tilbagerykket glasfacade bag en stolpekonstruktion. På denne etage er der indrettet fælleslokaler for boligerne. Desuden blev porten genskabt i sin oprindelige form med en buet overdækning, der blev tilføjet en trekantet elevator på gårdsiden, og facaden blev renhugget og berappet med en gullig jernvitriol-mørtel.
Huset rummer lejligheder på etagerne og atelierlejligheder i tagetagen og i baghuset. Ændringerne har medført, at bygningen igen har fået karakter og er mere i slægt med de lavere nabohuse i husrækken.
Opførelsesdata

Årstal: 1770 - 1972
Bygningsændringer og ombygninger:
Oprindeligt treetagers hus opført 1770. Forhøjet med en etage og mansard 1846. Restaurering og istandsættelse 1972.

Adresse

Nyhavn 18
DK-1051 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Danmarks Nationalbank
Ingeniør: Lemming & Eriksson (konstruktioner og centralvarme) Semco A/S (el)

Anvendelse

Hovedfunktion : Boligbyggeri i byfornyelsesområde
Bygningsart : Restaurering og ombygning

Referencer
Arkitektur DK 6-1972, side 242. Arkitektur Guide København, side 213. "
Links



København, Nyhavn 18

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE