København, Lille Strandstræde 14, Hallings Gård

Arkitekt:

Hans Næss?

Brigadér William Hallings gård i Lille Strandstræde 14 er efter alt at dømme ombygget af Hans Næss, der var en af Nicolas-Henri Jardins elever. Huset stammer oprindelig fra 1600-tallet.
Hele facadekompositionen med den fremhævede fire fags midterrisalit og de store to fags blændinger i hvert sideparti samt dekorationer med guirlander og medaljoner tyder kraftigt herpå.
Porten er ikke anbragt symmetrisk i midterpartiet, hvilket skyldes, at man har respekteret dens plads i det oprindelige hus. Men den irregulære placering er elegant klaret ved, at porten sammen med et udekoreret vindue ligger let tilbagetrukket i en blænding, mens risalittens øvrige vinduer er betonet med indramning og store sålbænke, der hviler på firkantede konsoller.
Opførelsesdata

Årstal: 1773 - 1776
Bygningsændringer og ombygninger:
Oprindelig opført i 1600-tallet Ombygget 1773-76, formentlig af Hans Næss

Adresse

Lille Strandstræde 14
DK-1254 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: William Halling
Konsulent: N. H. Jardin (læremester)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Købmandsgård

Referencer
Tilskueren, feb. 1939, side 151. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2. Politikens Forlag, 1969. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - Byens plan. Gyldendal, 1979. "
Links



København, Lille Strandstræde 14, Hallings Gård
København, Lille Strandstræde 14, Hallings Gård
København, Lille Strandstræde 14, Hallings Gård

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE