København, Bredgade 60/Fredericiagade, Titkens Gård

Arkitekt:

Lauritz de Thurah

Ejendommen er sandsynligvis tegnet af Lauritz de Thura, for hans navn er påtegnet et materialeoverslag fra 1755. Men i bogen Danmarks Arkitektur, Byens huse - byens plan er forfatterne Sys Hartmann og Villads Villadsen meget kritiske over for rigtigheden af denne oplysning.
De finder det mærkeligt, at Thurah helt har underordnet sig Eigtveds angivne stil for Frederiksstaden, som tilfældet er, og med så magert resultat. Forfatterne kalder den 11 fag lange, kraftige facade monoton, trefags-midterrisalitten med lav fronton gnidret og gavlens trekant over to fag helt disharmonisk. Helt negativt bedømmes taget, der går helt ned til overkanten af mezzaninens alt for høje vinduer som en hue, der er trukket helt ned i øjenbrynene!
Indgangen via en sandstenstrappe var også oprindeligt lagt i midten ind til en vestibule i stedet for som vanligt gennem en port i sidepartiet. Og - ganske forfærdeligt - var der i gavlen nedgang til bygherrens urtekræmmerbutik i kælderen, hvilket slet ikke var i overensstemmelse med karakteren af den nye, noble bydel, hvor detailhandel ikke var god tone.
Hartmann og Villadsen peger på, at facadetegningen kan være et tegnestuearbejde fra Eigtveds medarbejdere. Eigtved selv døde i 1754, hvorefter Thura som den ansvarlige arkitekt har godkendt tegningen.
Opførelsesdata

Årstal: 1755 - 1756

Adresse

Bredgade 60 og Fredericiagade
DK-1260 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Niels Titken

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Borgerhus

Referencer
Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 1, Politiken 1968. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - byens plan. Gyldendal 1979. Kim Dirckinck-Holmfeld (red.): Frederiksstaden 250 år. Arkitektens Forlag, 1999. "
København, Bredgade 60/Fredericiagade, Titkens Gård

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE