Wennbergsiloen, København

Arkitekt:

Tage Lyneborg, arkitekt MAA

Privilegerede boliger med attraktive herlighedsværdier som udsigt, vand til alle sider og himmellys er den nye trend i mange danske havneområder, der er under forvandling.
Således også på Islands Brygge i København, hvor Sojakagefabrikkens gamle industrisiloer er ombygget. Her er Wennbergsiloens gamle beton varmeisoleret og påført nyt puds med samme karakter som det oprindelige - og der er opsat nye altaner og glaskarnapper i lodrettte bånd, der åbner for lyset og omgivelserne. Det hele udført i et enkelt arkitektonisk formsprog. Opholdsrum er indrettet i de gamle silokerner, mens køkkener, badeværelser og skabsrum er anbragt som nicher mellem siloerne.
Udover de individuelle lejligheders rumligheder indeholder siloerne en pragtfuld, fælles terrasse på 13. etage samt foyer i stueetagen. En planlagt, udadvendt restaurant i stueetagen er dog desværre indrettet til cykelopbevaring.
Opførelsesdata

Årstal: 2003 - 2005

Adresse

Islands Brygge 30
DK-2300 København S

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Nordea Ejendomsinvestering A/S
Ingeniør: Midtconsult A/S
Entreprenør: NCC Danmark A/S
Konsulent: Tscherning A/S (råhusnedbrydning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Boligbyggeri i byfornyelsesområde
Bygningsart : Silo-boliger

Referencer
Arkitektur DK 8-2004, side 600, og 3-2013, side 61. Byggeri 6-2003 og 5-2004. byggeplads.dk 2-2004. Havn & By 5/6-2004. Politiken Bolig 23-04-2005. Copenhagen X: Ny Arkitektur i Hovedstaden, 2007. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE