København, Østergade 27, A. C. Bangs Hus

Arkitekt:

Bent Helweg-Møller

A. C. Bangs pelshus på hjørnet af Østergade (Strøget) og Bremerholm er en af de tidlige forretningsbygninger opført i jernbeton. Det har et konstruktivt skelet, der er kraftigt understreget af de horisontale linjer i de profilerede vinduesbrystninger udført af lys romersk travertin og keramiske, gulbrune chamottelerskakler.
Tobias Faber siger i sin bog "Dansk Arkitektur" at arkitekten bag det syvetagers funkishus, Bent Helweg-Møller, havde en udpræget dekorativ begavelse, der særlig markerer sig i bygningens forfinede detaljering og facadernes karakterfulde proportionering. Derimod har huset ikke nogen større organisk konstruktiv sammenhæng, og forkælelsen af de særegne detaljer har i nogen tilfælde taget magten fra helheden.
A. C. Bangs vartegn, en høj søjle med jagtgudinden Diana, der prøver at fange et lille pelsdyr, blev anbragt på taget.
Opførelsesdata

Årstal: 1932 - 1934
Bygningsændringer og ombygninger:
Ombygget 1990.

Adresse

Østergade 27, Bremerholm 2
DK-1100 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: A. C. Bang
Ingeniør: Nøkkentved og Friis-Jespersen

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Forretningsbygning

Referencer
Arkitekten U 1932, side 173, og 1934, side 17. Tobias Faber: Dansk Arkitektur. Arkitektens Forlag, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 1, Politikens Forlag, 1968. Guide til Dansk Arkitektur I. "
København, Østergade 27, A. C. Bangs Hus
København, Østergade 27, A. C. Bangs Hus
København, Østergade 27, A. C. Bangs Hus
København, Østergade 27, A. C. Bangs Hus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE