Casinoteatret, København (nedrevet)

Arkitekt:

H. C. Stilling

Casinoteatret i Amaliegade i København blev opført 1845-47 på initativ af Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, der ønskede at skabe et vintertivoli for københavnerne. Et par af Eigtveds huse blev nedrevet, og H. C. Stilling fik rejst en forsigtig senklassicistisk bygning med bl.a. to sale til musik og teater, danselokaler, konditori, restaurant, læsesal, motionsrum og en vinterhave i maurisk stil.
Stilling udstyrede facaden med et meget lavt relief udarbejdet gennem lisener og med enkle ornamenter, styret efter sin læremester Hetsch's strenge skole. Murstensbygningen og dens høje loggia gik fint i spænd med Jardins Gule Palæ og Harsdorffs kolonnade ved Amalienborg. Ligeledes skabtes en velbegrundet dialog med det lange gaderum og Eigtveds rolige ejendomme i kvarteret.
Vintertivoliet blev dog en fiasko, og stedet blev allerede i 1848 omdannet til secondteater med et parisisk tilsnit, hvor det mere folkelige morskabsteater kunne foregå under stuk, bladguld og eksotisk belysning. Vinterhaven med springvand dannede dog også ramme for store møder som for eksempel Casinomødet, hvor en større foramling krævede en fri forfatning i stedet for kongens enevælde.
Casinoteatret blev nedrevet i 1960.
Opførelsesdata

Årstal: 1845 - 1847
Bygningsændringer og ombygninger:
Nedrevet 1960.

Adresse

Amaliegade 10
DK-1256 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Georg Carstensen

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Underholdningshus

Referencer
Knud Millech og Kay Fisker: Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950, Østifternes Kreditforening, 1951. Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Danmarks Arkitektur. Magtens bolig. Gyldendal, 1980. Arkitektur DK 3-1987, side 94, 1-2004, side 66. "
Links



Casinoteatret, København (nedrevet)
Casinoteatret, København (nedrevet)
Casinoteatret, København (nedrevet)

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE