Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm

Arkitekt:

Arkitema K/S, arkitekter MAA

Hvordan udformer man et moderne besøgscenter til et af de vigtigste fortidsminder i Danmark, Hammershus Ruin på Bornholm? Denne opgave har Arkitema løst med et diskret og indlevet projekt af høj arkitektonisk kvalitet, der følsomt respekterer fortidsmindet.
Besøgscentret indeholder bl.a. udstilling, café og skolestuer, der skal betjene omkring 500.000 årligt besøgende. Det lader Hammershus være det væsentligste, udnytter beliggenheden og underordner sig naturen, som det er et landskabeligt tilskud til. Samtidigt iscenesætter bygningen stedets historiske kontekst.
Konkret integreres besøgscentrets tag i naturen, hvor det fortsætter stiforløbet i området og etablerer en landskabelig tribune med gode sidde- og opholdsmuligheder - og med en fantastisk udsigt til borgruinen 200 meter væk. Taget spiller en vigtig rolle som en offentlig plads, der giver noget tilbage til stedet ved at være til rådighed for den besøgende både sommer og vinter, nat og dag – et inviterende kulturelt aftryk i landskabet.
Det enkle hus har en langstrakt plan i terrænet, og dets materialer er taget fra området. Der er valgt enkle træmaterialer og beton, der består af klippe-granulat fra den skrænt, som er gravet ud for at skabe plads til huset. Mod skrænten placeres de praktiske funktioner, og til den modsatte side åbner huset sig med store vinduespartier mod den ekstraordinære udsigt til Hammershus-fæstningen, til landskabet og mod havet.
Opførelsesdata

Årstal: 2014 - 2016

Adresse

Langebjergvej, Hammerknuden, Sandvig
DK-3770 Allinge, Bornholm

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Naturstyrelsen
Ingeniør: Buro Happold
Landskabsarkitekt: Arkitema K/S
Konsulent: Christoffer Harlang

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Besøgscenter til Hammershus
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt EU-konkurrence 2013.

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 2, Politiken 1969. Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Danmarks Arkitektur, Landbrugets huse, Gyldendal 1980. Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: Danmarks Arkitektur, Kirkens huse, Gyldendal 1981. Landskab 1981, side 56, og 1995, side 76. Guide til Dansk Arkitektur I. Annemarie Lund: Guide til Dansk Havekunst, 2002. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 297. Politiken 22-12-2013. Arkitekten 02-2014, side 42. "
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm
Hammershus Besøgscenter, Allinge-Sandvig, Bornholm

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE