Esbjerg Kunstpavillon og -museum

Arkitekt:

Jytte og Ove Tapdrup

Kunstpavillonen har en fremtrædende placering i Byparken i Esbjerg, tæt ved vandtårnet. Til den ene side har den fin kontakt med byens hovedgade, og til den anden side falder terrænet og et amfiteater ned mod havneområdet.
Komplekset udgøres mod nord af en lav museumsfløj og syd herfor to udstillingsrum i to etager, det ene til skiftende udstillinger. Mod vest ligger endnu en toetagers længe, der oprindelig indeholdt musikkonservatoriets lokaler samt restaurant og sal. Konservatoriet flyttede i 1974, og lokalerne blev ombygget og overdraget til museet, der rummer byens kunstsamling med mange betydelige nyere værker.
Bygningsanlægget er enkelt og raffineret og udnytter grundens skrånende terræn med forskudte planer og indskudte balkoner. Det blev opført med en skeletkonstruktion i beton. Vinduerne er af aluminium og brystningspladerne udført med en forstøbning af strandsten.
I 1997 blev kunstmuseet sammenbygget med Esbjergs nye musikhus, hvorfra der nu er etableret en ny indgang.
Opførelsesdata

Årstal: 1961 - 1962

Adresse

Havnegade 20
DK-6700 Esbjerg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Esbjerg Kommune

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Udstillingsbygning

Referencer
Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Bind 3. Politikens Forlag, 1971. "
Esbjerg Kunstpavillon og -museum
Esbjerg Kunstpavillon og -museum
Esbjerg Kunstpavillon og -museum
Esbjerg Kunstpavillon og -museum
Esbjerg Kunstpavillon og -museum
Esbjerg Kunstpavillon og -museum
Esbjerg Kunstpavillon og -museum

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE