Claus Bremer og Jorge Braga blev i 1979 inviteret til at deltage i en konkurrence om en ny lufthavn i Lissabon sammen med det lokale planlægningsfirma GPA. Claus Bremer blev valgt, fordi han på det tidspunkt som specialist i store lufthavnsbyggerier bl.a. var involveret i planlægningen i København og Reykjavik.
Gruppen vandt konkurrencen og fik også i opdrag at viderebearbejde projektet, der dog på grund af politiske tovtrækkerier aldrig blev realiseret.
Claus Bremer var en visionær, inspirerende og engageret leder af arbejdet, der via fire principielt forskellige skitseforslag endte med et projekt med en terminal beliggende på en trekantet grund syd for krydsningspunktet mellem den eksisterende lufthavns to landingsbaner. Projektet var som mange af Bremers øvrige arbejder præget af en overraskende funktionel plan og uhyre enkle konstruktioner. Der blev placeret en hovedbygning med tre fingre, hvorfra trafikken skulle foregå. Parkeringen skulle ske i det fri syd for anlægget. Som materialer blev der foreslået beton og glas til hovedbygningen og en fleksibel metalstruktur til fingrene.
Air-condition-problemerne i det varme klima blev foreslået løst med en stor overdækning bestående af et omvendt solcelleanlæg, der efter køleskabsprincippet skulle køle terminalen ned. Anlægget var forud for sin tid, og måske en af årsagerne til, at terminalen ikke blev bygget. Lissabon klarer sig den dag i dag stadigvæk med den gamle terminal, der er udbygget til bristepunktet.