Genforeningspladsen, København

Arkitekt:

Therkel Hjejle, Niels Rosenkjær, Henning Hansen, Louis Hygom, M. J. Kelde og Einar Ambt

Genforeningspladsen er en af Københavns mest enestående boligbebyggelser fra 1920'erne, hvor haveboligen er kombineret med en grandios byplan. Her er otte karreer opbygget efter en stram, symmetrisk plan omkring et stort fælles friareal, der anvendes til sportsaktiviteter, fodbold, tennis, atletik og skøjteløb om vinteren.
Symmetriaksen er vist i ingeniør Bjerres andenpræmieforslag i byplankonkurrencen for området i 1908. Den udgår fra toppen af det grønne bakkedrag på Bellahøj og går gennem hele anlægget via en række pladser og byrum til Gandhis Plæne ved Borups Allé. Specielt det monumentale trappeanlæg og det hævede torv ved Mågevej med udsigt over byen er karakterfuldt.
Bebyggelsen blev muliggjort af Københavns Borgerrepræsentation, der sikrede store arealer til en fremsynet byudvikling i de forstadsområder, der blev indlemmet i Københavns Kommune tidligt i 1900-tallet.
Karreerne minder lidt om engelsk byggeskik. De er i tre etager og har hvide karnapper og småsprossede vinduer i rødt murværk. Øverst er der tunge tegltage med kviste. Bebyggelsen rummer især små to- eller treværelsers lejligheder.
Genforeningspladsen er tegnet af en række forskellige gode arkitekter for flere boligselskaber, der opførte bebyggelsen fra 1919 til 1932.
Opførelsesdata

Årstal: 1919 - 1932

Adresse

Hulgårdsvej, Borups Allé, Mågevej, Genforeningspladsen og Hvidkildevej
DK-2400 København NV

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Københavns Kommune, Landmandsbankens Byggeselskab, AAB, Arbejdernes Andels Boligforening og KAB, Københavns Almindelige Boligselskab

Anvendelse

Hovedfunktion : Støttet boligbyggeri
Bygningsart : Etagehusbebyggelse om stadionanlæg

Referencer
Architekten 1919, side 181, og 1923, side 377. Hakon Stephensen, Arkitekten Thorkild Henningsen, kunstner og humanist. Arkitektens Forlag, 1978. Arkiték Lokalguide: Grøndal København, Christian Ejlers' Forlag, 1979. Arkitektur DK 6/7-1986, side 272. Hans Erling Langkilde: Landsteder, villaer, bygherre og arkitekt. Arkitektens Forlag, 1987. Gitte Just: Huse i København og Nordsjælland tegnet af berømte danske arkitekter. Aschehoug 2005. Martin E. O. Grunz og Jens Lindhe: Ideernes København. Informations Forlag og Golden Days, 2008. "
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København
Genforeningspladsen, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE